Vi har netop opdateret JOBiNTRA IT-brancheløsningen til Anden Aktør. Og nu tænker du sikkert: ‘Hvad filan har det med motorcykelmærket Aprilia at gøre?’ Jo, ser du, Team JOBiNTRA arbejder konstant for at gøre dit liv som Anden Aktør lettere, mere effektivt og mere sikkert. Præcis på samme måde, som du også vil ønske dig det af dit brand, hvis du kører ræs på motorcykel med 218 km/t gennem svingene.

 

Men jeg har ikke brug for nogen motorcykel

I dit daglige virke har du formentlig ikke brug for en motorcykel, men noget dedikeret IT, som konstant hjælper og understøtter dig i dit virke som Anden Aktør. Ja, som også fremtidssikrer, at du ikke falder tilbage i feltet i forhold til dine konkurrenter, men som omvendt kan give kvalitetsløft til dine forløb og måske endda gøre, at du kommer foran.

Teamet bag JOBiNTRA udvikler, opdaterer og opgraderer løbende din ‘Motorcykel’. Altså din Anden Aktør IT, så det – i en forbedret version – er klar til morgendagens næste udfordringer i beskæftigelsesræset.

Så, vi navngiver versionerne af JOBiNTRA efter mærker på motorcykler fordi vi A) hygger os lidt med det, men også fordi det B) ganske seriøst handler om at gøre dig til den mest professionelle på et konkurrencefyldt marked.

 

Hvad kan den nye motorcykel så?

Den nye version – eller motorcykel om du vil – som netop er blevet frigivet, har fået navnet Aprilia. Nu kan man blandt andet:

  • Fakturere Jobcentre endnu mere fleksibelt end tidligere
  • Tilpasse dokumentskabeloner fra et bibliotek
  • Jonglere med To-Do lister
  • Fleksibelt oprette spørgeskemaer fra et bibliotek
  • Skifte samarbejdspartnere

Og det stopper ikke her. Vi arbejder allerede på den næste udgave af JOBiNTRA, så du kan få endnu flere funktioner til at hjælpe dig i hverdagen.

Vil du gerne vide mere om de nye moduler til IT-brancheløsningen til Anden Aktør og Mentor, kan du følge os på Linkedin.

Du er også velkommen til at skrive til os på hej@jobintra.dk eller brug vores kontaktformular, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Med venlig hilsen
Team JOBiNTRA